Analyse: Boligpriser tvinger lønmodtagere længere ud af hovedstaden

Der bliver længere og længere imellem, at du møder en almindelig lønmodtager i hovedstaden. Færre af dem har mulighed for at bo her, fordi deres indkomster ikke kan følge med de galopperende priser på ejerboliger. Samtidig er andelen af almindelige lønmodtagere også faldende i Københavns og Frederiksbergs andelsboliger, som ellers skulle udgøre en billigere boligform for danskere med almindelige indkomster. Og det er faktisk i andelsboligerne, at antallet af almindelige lønmodtagere falder mest. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, har udarbejdet på baggrund af et dybt dyk i Danmarks Statistik. Og hvad betyder udviklingen så for hovedstaden? »Det er en bekymrende udvikling, for vi har jo alle steder i Danmark behov for almindelige lønmodtagere som sundhedsmedarbejdere, skolelærere og politibetjente. Dem er der en efterspørgsel på i alle kommuner, så det er vigtigt, at de har adgang til boliger relativt tæt på deres arbejde,« siger vicedirektør Emilie Damm Klarskov fra AE og peger på flere konsekvenser af udviklingen i befolkningen: »Det går ud over sammenhængskraften, altså at danskerne møder hinanden på tværs af indkomstskel, og at vi har blandede skoler frem for eliteskoler kun med akademikerbørn og andre skoler med mange mere ressourcekrævende børn.« Men det mest åbenlyse problem er manglen på eksempelvis pædagoger, når de ikke har råd til at bosætte sig i en kommune, hvor boligerne bliver dyrere og dyrere. Største fald i København Tallene viser, at andelen af almindelige lønmodtagere blandt boligejere er faldet mest i Københavns Kommune. Her er andelen faldet med 10,6 procentpoint, fra 42,9 procent i 2013 til 32,2 procent i 2023. Det næststørste fald ses i Hvidovre Kommune, hvor det er på 10,2 procentpoint. Gladsaxe Kommune har oplevet et fald på 9,6 procentpoint, mens Rødovre følger efter med et fald på 9,2 procentpoint. Men det er ikke kun et fænomen i hovedstaden. I Aarhus Kommune er andelen af boligejere, der er almindelige lønmodtagere, faldet fra 53,7 til 46,7 procent – et fald på 7 procentpoint – mens det er gået endnu hurtigere i Skanderborg Kommune, med et fald på 7,4 procentpoint. De meget detaljerede data om danskerne er kun opdateret frem til og med 2023. Siden da er boligpriserne steget endnu mere og har derfor formentlig skærpet udviklingen – uden udsigt til, at den vender. »I forhold til tidligere er situationen skærpet. Det bliver værre og værre, og det skyldes især, at priser på ejerboliger bliver højere og højere, så det bliver sværere og sværere at komme ind på boligmarkedet,« siger Emilie Damm Klarskov. Forskellige boligtyper Analysen kortlægger også forskellene mellem, hvad det koster at bo i de forskellige boligtyper. Med andre ord, hvordan udviklingen er i den såkaldte boligbyrde for ejerboliger og huslejebyrden for almene og private lejeboliger – hvor stor en del af en almindelig indkomst, boligomkostningerne udgør. »Boligbyrden i hovedstadsområdet er vokset så kraftigt for ejerboliger, at langt de fleste områder er lukket land for almindelige lønmodtagerfamilier. Omvendt er huslejebyrden faldet eller næsten uændret i de almene familieboliger, mens udviklingen i private lejeboliger er mindre entydig. Der er dog slet ikke tale om stigninger i samme grad som boligbyrden for ejerboliger,« konkluderer AE i analysen. Boligbyrden angiver, hvor stor en procentdel af indkomsten efter skat, der skal bruges på at betale renter og afdrag på realkredit- og boliglån samt boligskatter ved køb af et gennemsnitligt hus i den pågældende kommune. Steget mest her Afdrag kan betragtes som en opsparing for boligejere, ligesom der i større eller mindre grad ligger afdrag på det fælles lån i en andelsboligforening i den enkelte andelshavers ydelse. Men ifølge AE ændrer det ikke analysens konklusioner at trække afdrag ud af beregningerne. De viser, at boligbyrden har udviklet sig vidt forskelligt på tværs af landets kommuner. »Mens boligbyrden ved et huskøb er steget kraftigt i mange hovedstadskommuner, er huslejebyrden for en almen bolig omvendt faldet. For de private lejeboliger er udviklingen i huslejebyrden mindre entydig, men der er overordnet ikke tale om stigninger i samme tempo som for ejerboliger,« konkluderer AE. Helt i tråd med udviklingen i boligpriserne er boligbyrden ved et huskøb vokset mest i Frederiksberg Kommune. Her er stigningen på 44,2 procentpoint i den undersøgte periode, mens huslejebyrden for en privat lejebolig kun er steget med 3,9 procentpoint. For almene lejeboliger er huslejebyrden omvendt faldet med 2,2 procentpoint. Fylder på borgmesters bord Løsninger på det voldsomme pres på Københavns boligmarked er en af de opgaver, der fylder mest på Line Barfods arbejdsbord. Hun er teknik- og miljøborgmester i København, valgt for Enhedslisten. Hun er fuldstændig enig i AEs analyse. »Mangel på boliger, der er til at betale, fylder rigtig meget. Problemet er vokset i løbet af de seneste år – også fordi byggepriserne er steget, så der bygges mindre,« siger Line Barfod, som især peger på behovet for flere almene boliger. Almene boliger bygges med kommunal støtte. Men støtten er begrænset af, at byggeriet ikke må koste mere end et beløb, der er reguleret af lovgivningen – og da de stigende priser på både materialer og arbejdskraft har gjort det svært at holde sig under grænsen, er byggeriet gået i stå. For byggeri af familie- og ungdomsboliger i hovedstaden med kommunernes støtte er grænsen i 2025 24.480 kroner pr. kvadratmeter. »Så det vigtigste for at få gang i mere byggeri er at få ændret på maksimumsbeløbet. Lokalplaner er vedtaget, men vi kan jo ikke få lov til at bygge. Det prioriteres åbenbart ikke af den nuværende regering,« siger Line Barfod. Flere tiltag Og mens hun venter på det, er der en række andre tiltag, hun gerne vil i gang med. »Jeg vil gerne have et huslejeloft på alle de eksisterende boliger – ikke kun på den gamle del af boligmassen, hvor der er regler for huslejer, men også for de private udlejningsboliger, der er bygget mange af i de senere år. De koster ofte mellem 18.000 og 25.000 kroner om måneden, og det kan almindelige mennesker ikke betale,« siger borgmesteren og peger på nogle af konsekvenserne. Blandt andet giver det et dårligere byliv, når mange indbyggere bor på korte fremlejer. Det betyder, at de ikke slår rødder og engagerer sig i bestyrelser og andet frivilligt arbejde. Et af hendes konkrete greb er at gøre det lettere i København for beboerne i en udlejningsejendom at etablere en andelsforening. Kommunen kan dels hjælpe ved at stille en garanti for lån i banken, dels ved at købe nogle af lejlighederne i en nystiftet andelsboligforening og leje dem ud, indtil de kan sælges til nye andelshavere. »Nu går vi i gang med at fortælle nye andelsboligforeninger om mulighederne,« siger hun. Er der andre faktorer, der forværrer boligsituationen i København – som meget udlejning via Airbnb og mange lejligheder uden bopælspligt? »Nogen effekt er der jo af Airbnb, og vi kan se i andre storbyer, at det breder sig. Vi vil rigtig gerne have regeringen til at ændre regler for Airbnb, så man blandt andet kun kan udleje den bolig, man bor i,« siger Line Barfod. Sælges som ferielejligheder Det er en statslig styrelse, der står for kontrollen af udlejningen, og ifølge Line Barfod er der stort set ingen sager, fordi det er svært at kontrollere, om reglerne for omfanget af udlejning bliver overholdt. Til gengæld har kommunen selv indflydelse på, hvor mange boliger der opføres uden bopælspligt. Men det er først i de seneste få år, at kommunen har indført en ret til at kræve bopælspligt i lokalplanerne. Det betyder, at der i de eksisterende lokalplaner ikke kan kræves bopælspligt, oplyser Line Barfod. »En del af de dyreste lejligheder i København sælges som ferielejligheder. Vi har ikke for alvor overblik over, hvor mange det er. Men det er nogle tusinde, og det spiller alt sammen en rolle,« siger Line Barfod og sammenfatter: »Hvis vi for alvor skal løse problemet, så skal vi have loft over huslejer og få bygget mere – både alment, andel og ejerboliger.« Ifølge kommunens egen prognose er der behov for yderligere 81.000 boliger i København frem til 2060. Det svarer til en udvidelse af boligmassen med 23,5 procent over de næste 36 år. De seneste 16 år er boligmassen vokset med 50.000 boliger svarende til 17 procent. Lige nu er der godt 5.800 aktive byggesager med byggetilladelser i København. https://www.berlingske.dk/dine-penge/analyse-boligpriser-tvinger-loenmodtagere-laengere-ud-af-hovedstaden